✓ 3-5 dages levering ✓ Sikker betaling ✓ Fragt 49 kr.

Onsdag d. 25. november kl. 17.00–19.00 i pavillonen på Bagsværd Torv

Pottemageriet inviterer til workshoppen Kop Amok, en skøn workshop, hvor du kommer til at håndbygge din helt egen kop fra bunden.

Vi arbejder med pladeteknik, hvor leret rulles ud og formes i hånden. Du får vist teknikken trin for trin, og derfra er der fri leg: Du bestemmer selv form, hank, overflade og detaljer og kan gøre din kop lige så enkel, skæv, finurlig eller personlig, som du har lyst til. Vi afsætter også lidt til til maling/dekoration.


Du behøver ingen erfaring med keramik. Workshoppen er for alle, der har lyst til at prøve kræfter med ler og bruge et par hyggelige timer på at skabe noget med hænderne.


Sådan foregår aftenen
Vi starter kl. 17.00 og har to timer sammen med leret.
Undervejs guider jeg dig gennem processen fra en flad lerplade til en færdig kop og deler tips og tricks, der gør det lettere at få form, samlinger og hank til at lykkes.
Under workshoppen er tillids-baren åben, og du har mulighed for at købe sodavand eller lækre øl fra Handmade by Bagsværd.

Kl. 19.00 lægger vi leret fra os, og herefter tager jeg din kop med hjem til mit værksted. Her skal den tørre langsomt, inden den forglødes, glaseres og til sidst brændes igen.

Når din kop er helt færdig, får du besked om, at den er klar til afhentning. Der vil gå ca. 2-3 uger.


Workshoppen inkluderer:
2 timers guidet keramikworkshop

Ler og alle materialer

Begitning (farve - hvis det ønskes), transparent glasur og to brændinger

Din færdige, håndlavede kop


Pris: 650 kr. pr. person
Tid: Kl. 17.00–19.00 tapas bagefter

Sted: L'ORÏENTAL, Bagsværd Hovedgade 172, 2880 Bagsværd

Antal deltagere: Max. 8 personer


NB: Ønsker du at lave flere kopper (og tillader tiden det), kan ler materialer tilkøbes for 150 kr/kop.


Alle kan være med – også hvis det er første gang, du har hænderne i ler!


Vigtigt om booking
Din booking er bindende. Workshoppladsen kan ikke refunderes eller flyttes til en anden dato efter køb. Bliver du forhindret, må du gerne give eller sælge din plads videre til en anden.
Keramik er et håndværk, og variationer i glasur og resultat kan forekomme. I sjældne tilfælde kan et emne gå tabt under tørring eller brænding.

Ved mindre end 5 tilmeldte 4 dage før datoen for workshoppen, gennemføres den ikke. Du får i så tilfølde naturligvis direkte besked samt hele beløbet refunderet.

Ved køb accepterer du Pottemageriets handels- og workshopbetingelser.