Pottemageriet er et lille dansk keramikværksted
Her finder du håndlavet keramik og unikke smykker, skabt i stentøj eller porcelæn i små serier med kærlighed til leret og sans for detaljen.
Alt er enten drejet eller formet i hånden
Hos Pottemageriet gør jeg mig umage for, at du får en god oplevelse – både når du bestiller, og når du modtager dit håndlavede keramik eller smykke.
Nedenfor finder du de praktiske handelsbetingelser, så du ved præcis, hvad du kan forvente. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig – jeg hjælper dig gerne.
Forsendelse og levering
Alle produkter er håndlavede, og din ordre pakkes og sendes normalt indenfor 3-5 hverdage (undtagen weekender og helligdage).
Jeg sender med DAO, GLS eller PostNord.
Hvis din pakke leveres til en pakkeshop, er det dit ansvar at hente den inden fristen. Modtager jeg en pakke retur, kontakter jeg dig selvfølgelig.
Jeg står til ansvar for varen, indtil den er leveret til dig.
Betaling
Du kan betale med Dankort, Visa, Visa Electron, Mastercard, Maestro, JCB, ApplePay og MobilePay.
Betalingen trækkes først fra din konto, når varen er afsendt.
Reservation af beløb
Ved brug af betalingskort (debet- og kreditkort) reserveres købsbeløbet på din konto, indtil ordren er behandlet og afsendt.
Debetkort: Pengene er reserveret og kan ses som et mindre rådighedsbeløb på din konto. Hvis ordren annulleres, kan jeg ikke hæve beløbet, men reservationen kan være synlig i en periode, indtil banken frigiver den.
Kreditkort: Beløbet hæves først endeligt, når jeg afsender din ordre.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din ordre.
Returnering sker for egen regning, og varen skal returneres i original stand og emballage. Husk at vedlægge navn og ordrenummer.
Husk at pakke varen forsvarligt ind i beskyttende materiale. Går varen i stykker under returfragten, refunderes beløbet ikke.
Kontakt mig altid pr. mail, inden du sender en vare retur.
Returadressen er:
Pottemageriet
C/O Stine Påskesen
Skovbrynet 19
2880 Bagsværd
Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til den danske købelov.
Hvis der er fejl eller mangler ved et produkt, bedes du kontakte mig hurtigst muligt – senest 2 måneder efter, du har opdaget fejlen.
Er reklamationen berettiget, dækker jeg de rimelige returfragtomkostninger.
Persondata og privatliv
Jeg videregiver aldrig dine oplysninger til tredjepart.
De oplysninger, du indtaster (navn, adresse, telefon, e-mail), bruges udelukkende til at levere din ordre.
Dine oplysninger gemmes i op til 5 år i henhold til bogføringsloven og slettes derefter.
Hele websitet er krypteret med HTTPS, og betaling foregår via sikre SSL-krypterede betalingsvinduer.
Cookies og log-statistik
Webshoppen anvender cookies for at optimere funktionalitet og gøre dit besøg så nemt som muligt.
Der føres log-statistik over besøg på siden for at forbedre indhold og brugeroplevelse.
Forbehold
Alle produkter er håndlavede – små variationer i form og farve kan derfor forekomme.
Jeg kan ikke garantere, at farver gengives 100% korrekt på din skærm.
Der tages forbehold for tastefejl, prisændringer og udsolgte varer.
Klager
Hvis der opstår et problem, så kontakt mig endelig – jeg vil altid gerne finde en løsning!
Ønsker du at klage, kan du henvende dig til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager via www.naevneneshus.dk
EU’s online klageportal kan også anvendes: http://ec.europa.eu/odr