Pottemageriet er et lille dansk keramikværksted
Her finder du håndlavet keramik og unikke smykker, skabt i stentøj eller porcelæn i små serier med kærlighed til leret og sans for detaljen.
Alt er enten drejet eller formet i hånden
Hos Pottemageriet gør jeg mig umage for, at du får en god oplevelse – både når du bestiller, og når du modtager dit håndlavede keramik eller smykke.
Nedenfor finder du de praktiske handelsbetingelser, så du ved præcis, hvad du kan forvente. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig – jeg hjælper dig gerne.
Forsendelse og levering
Alle produkter er håndlavede, og din ordre pakkes og sendes normalt indenfor 3-5 hverdage (undtagen weekender og helligdage).
Jeg sender med DAO, GLS eller PostNord.
Hvis din pakke leveres til en pakkeshop, er det dit ansvar at hente den inden fristen. Modtager jeg en pakke retur, kontakter jeg dig selvfølgelig.
Jeg står til ansvar for varen, indtil den er leveret til dig.
Betaling
Du kan betale med Dankort, Visa, Visa Electron, Mastercard, Maestro, JCB, ApplePay og MobilePay.
Betalingen trækkes først fra din konto, når varen er afsendt.
Reservation af beløb
Ved brug af betalingskort (debet- og kreditkort) reserveres købsbeløbet på din konto, indtil ordren er behandlet og afsendt.
Debetkort: Pengene er reserveret og kan ses som et mindre rådighedsbeløb på din konto. Hvis ordren annulleres, kan jeg ikke hæve beløbet, men reservationen kan være synlig i en periode, indtil banken frigiver den.
Kreditkort: Beløbet hæves først endeligt, når jeg afsender din ordre.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din ordre.
Returnering sker for egen regning, og varen skal returneres i original stand og emballage. Husk at vedlægge navn og ordrenummer.
Husk at pakke varen forsvarligt ind i beskyttende materiale. Går varen i stykker under returfragten, refunderes beløbet ikke.
Kontakt mig altid pr. mail, inden du sender en vare retur.
Returadressen er:
Pottemageriet
C/O Stine Påskesen
Skovbrynet 19
2880 Bagsværd
Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til den danske købelov.
Hvis der er fejl eller mangler ved et produkt, bedes du kontakte mig hurtigst muligt – senest 2 måneder efter, du har opdaget fejlen.
Er reklamationen berettiget, dækker jeg de rimelige returfragtomkostninger.
Persondata og privatliv
Jeg videregiver aldrig dine oplysninger til tredjepart.
De oplysninger, du indtaster (navn, adresse, telefon, e-mail), bruges udelukkende til at levere din ordre.
Dine oplysninger gemmes i op til 5 år i henhold til bogføringsloven og slettes derefter.
Hele websitet er krypteret med HTTPS, og betaling foregår via sikre SSL-krypterede betalingsvinduer.
Cookies og log-statistik
Webshoppen anvender cookies for at optimere funktionalitet og gøre dit besøg så nemt som muligt.
Der føres log-statistik over besøg på siden for at forbedre indhold og brugeroplevelse.
Forbehold
Alle produkter er håndlavede – små variationer i form og farve kan derfor forekomme.
Jeg kan ikke garantere, at farver gengives 100% korrekt på din skærm.
Der tages forbehold for tastefejl, prisændringer og udsolgte varer.
Vilkår for Pottemageriets workshops:
Tilmelding og betaling
Din tilmelding er bindende, når betalingen er gennemført. Din booking gælder til den workshop og dato, der fremgår af din ordrebekræftelse.
Afmelding, refundering og ændring af dato
Jeg ved godt, at planer kan ændre sig. Men fordi der kun er ganske få pladser på hver workshop, og både materialer og forplejning planlægges ud fra antallet af deltagere, er din booking bindende.
Det er derfor ikke muligt at få beløbet refunderet eller flytte bookingen til en anden workshop eller dato efter køb.
Bliver du forhindret, er du meget velkommen til selv at give eller sælge din plads videre til en anden. Send blot en besked til Pottemageriet på info@pottemageriet.com med navnet på den nye deltager inden workshoppen.
Manglende fremmøde giver ikke ret til refundering.
Fortrydelsesret
Workshoppen er en fritidsaktivitet, der finder sted på en bestemt dato. Købet er derfor ikke omfattet af den almindelige 14-dages fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12.
Aflysning
Hvis Pottemageriet mod forventning bliver nødt til at aflyse workshoppen, refunderes det fulde beløb.
Mad og drikke
Det fremgår af beskrivelsen af den enkelte workshop, hvilken forplejning der er inkluderet i prisen.
Eventuel yderligere mad og drikke, som bestilles hos restauranten, er ikke inkluderet i workshopprisen og betales direkte til restauranten.
Har du allergier eller særlige kosthensyn, bedes du kontakte Pottemageriet hurtigst muligt efter booking. Vi vil sammen med restauranten forsøge at imødekomme behovet, hvor det er muligt.
Din færdige keramik
Efter workshoppen tager Pottemageriet dit keramik med til tørring, forglødning, glasering og glasurbrænding.
Keramik er et håndværk, og ler og glasurer kan reagere forskelligt under tørring og brænding. Variationer i form, farve, overflade og glasur er derfor en naturlig del af processen og af det håndlavede udtryk.
I sjældne tilfælde kan et emne revne, glasuren kan udvikle sig anderledes end forventet, eller et emne kan på anden måde gå tabt under tørring eller brænding. Hvis dit emne mod forventning ikke overlever processen, kontakter Pottemageriet dig, så vi kan finde en passende løsning.
Du får besked, når dit færdige keramik er klar til afhentning.
Accept af vilkår
Ved køb af en workshopplads accepterer du ovenstående vilkår.
Klager
Hvis der opstår et problem, så kontakt mig endelig – jeg vil altid gerne finde en løsning!
Ønsker du at klage, kan du henvende dig til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager via www.naevneneshus.dk
EU’s online klageportal kan også anvendes: http://ec.europa.eu/odr